Kompagniet / biografier

Cristina Caprioli (SE)

Koreograf (too late2)

Cristina Caprioli er født og opvokset i Norditalien. Allerede tidligt studerede hun dans og udviklede hurtigt interesse for moderne dans. Hun har arbejdet som danser og dansepædagog bl.a. i New York, Sverige, Tyskland og Østrig. Hun kom til Stockholm i 1983 og har siden været bosat her. I begyndelsen af 90'erne begyndte hun at udvikle sig som koreograf. Cristina Caprioli har de sidste fem år desuden været kunstnerisk leder og koreograf for ccap som er en konstellation af kunstnere, der har arbejdet intenst for Cristina Caprioli i flere år. Dansere med stor kunstnerisk integritet, fysisk klarhed, og styrke. Instititutionen producerer forestillinger men også laver installationskunst, videoværker, workshops, seminarer og andre kunstpædagogiske projekter. Cristina Caprioli har herigennem skabt sig en indiskutabel position som en af Sveriges betydeligste koreografer og hendes forestillinger har høstet international anerkendelse.

Kendetegnende for hendes stil er en intellektuel og følsom undertone, der motiverer hende og hvorfra interessen for bevægelse og den dansende krop udspringer. Cristina Caprioli viser med stor klarhed den dansende krop som en endeløs kilde til erkendelse. Hun hylder dansen som den kunstform, hvor der opstår et filosofisk spændingsfelt mellem krop og intellekt. Hendes arbejde foregår i mellemrummet mellem bevægelse og tanke. Detaljer, kompleksitet og klarhed er bærende elementer i Cristina Caprioli's æstetik og er tætheden og strengheden i hendes kompositoriske strukturer.

Med too late2 er Cristina Caprioli for første gang gæstekoreograf i Danmark.

 

 

 Biografier


 

© 2007 · Mancopy · Valdemarsgade 1 · 8000 Århus C · T : +45 8693 0009 · E : mail@mancopy.dk