Jens Bjerregaard (DK)
Kunstnerisk leder for hhv. Koreografisk Center Archauz® og Mancopy© Dansekompagni, koreograf og danser
Jens Bjerregaard har, på tværs af tendenser og modeluner, fulgt sin egen konsekvente linie i dansk dans. Han er uhyre formbevidst. Hans sprog er på én gang legende og sofistikeret, og han udfordrer konstant sig selv og sine dansere - både i valg af arbejdsform og musik. Han er uddannet i dans og koreografi på Laban Centre of Movement and Dance, London (1989-92), og er blandt de få koreografer herhjemme, som konsekvent dyrker dansen som abstrakt, ikke-teatralsk udtryk. JB beskrives bedst som en bevægelsesarkitekt med et naturligt instinkt for strukturer - ofte inspireret af nutidig kunst og design. Dansens form er medrivende og udviser en særlig "Scandinavian feel", der bygger på formbevidsthed og et godt design.
I 1998 etablerede han sammen med en gruppe professionelle dansere det eksperimenterende ensemble Urban Elves - Ensemblet har høstet flere internationale priser for koreografi og har på grund af det høje kvalitetsniveau været støttet kontinuerligt af TKunstrådets Scenekunstudvalg. Bjerregaard er idémanden bag og kunstnerisk leder af Mancopy© Dansekompagni. Fra 1. juli 2007 startede Jens Bjerregaard desuden som kunstnerisk leder af Koreografisk Center Archauz.
Et Jens Bjerregaard motto:

