Louise Friis (DK)
Danser, Out of Hauz Experiences vol. 3
Louise Friis arbejder som koreograf, danser samt kunstnerisk leder af både mrs miller co og U-Kompagniet, der har fast base på Koreografisk Center Archauz.
Louise har en master i moderne dans og er uddannet professionel danser fra Balletakademiet og Danshögskolan i Stockholm.
Igennem sit koreografiske arbejde har hun skabt flere værker som er blevet opført i både Danmark og Sverige.
Louise har danset med Claire Parsons Company, Kompagni Equilibrium og thenobco, og arbejdet med koreografer som Örjan Andersson, Anna Koch, Margaretha Åsberg, Magnus Nordberg, Nicolaj Jespersen, Jennifer Hannah, Helle Bach, Palle Granhøj, Jo Strømgren og Jens Bjerregaard.
Louise Friis turnerer i 2009 med Mancopy Dansekompagni i store dele af Verden.