Kompagniet / biografier

Tim Feldmann

Koreograf InkZ

 

Tim Feldmann, der som en af de første danske koreografer, har været i stand til at skabe international fokus på international dansk dans, har gennem de senere år rettet sine interesser på andre aspekter af den fysiske krop. Han producerer ikke længere i Danmark, men har bosat sig i Miami. Derfor vil hans samarbejde med Mancopy være et yderst spændende gensyn og for dansk dans meget relevant. Der er faktisk tale om et dansk comeback for Tim Feldmann. Tim Feldmanns rå og moderne form i blandt andet Hendrix House er det rette match for InkZ’s fabulering over den rå kunst, der ligger i graffitien.

Tim Feldmanns er kendt for at kombinere dans med andre kunstformer, hvor han skaber en spændende personlig stil med en kraftfuld fysisk og forvrænget historiefortælling. Med en original og innovativ stemme skubber Feldmann til grænserne for "contemporary art"med en gal humor og dramatiske konstellationer.

Tim Feldmanns værker: TWIN-PROJECT (96) og IKON#1 (97), side om side med hans anerkendte solo Ø (97), SKIZO (99) og ON ROSE (00). Han har skabt bestillingsværker for   British Ricochet Dance Co. (98), Greek Sine Qua Non (98), New Danish Dance Theatre (00), Swedish Skånes Dance Theatre (01), og andre.

Tomomi Yamauchi

Koreograf InkZ

Tomomi Yamauchi er, til trods for sit japanske pas – en af de nye unge “danske” koreografer, der absolut er værd at være opmærksom på. Født 1971 i Nagoya, Japan. Hun blev i 1999 uddannet fra Skolen for Moderne Dans i Danmark. Siden har hun været en uundværlig person i det danske danse miljø både som person, danser, koreograf og underviser. Tomomi Yamauchi har danset for en lang række danske kompagnier og koreografer bl.a. Corona Danseteater, Åben Dans, Rasmussens Garderobeshow, Helle Bach, Signa Sørensen, Lars Dahl Pedersen og Tali Razga.

Som koreograf har hun udmærket sig ved et stærkt æstetisk udtryk og en fornemmelse for det underfundige og overraskende. Hun vandt i 2001 Dansolution med koreografien ”Under Heaven” og har siden koreograferet ”Treasure Hunters”, ”Flying Fish” og senest ”Lemon Soda” til Dansescenens Juniorkompagni.

Tomomi Yamauchi har en sjælden sans for visuel æstetik og kan med minimalisme og finurlighed skabe scenebilleder, der hænger ved. Tomomi Yamauchi er helt oplagt som koreograf på et projekt som netop InkZ. Samtidig er det også Mancopys mål netop at skabe rum og muligheder for unge danske koreografer. Tomomo Yamauchis arbejde med Mancopy er med til at udvikle såvel Mancopy, som den danske dansescene.

Louise Friis (DK)

Danser, Out of Hauz Experiences vol. 3

Louise Friis arbejder som koreograf, danser samt kunstnerisk leder af både mrs miller co og U-Kompagniet, der har fast base på Koreografisk Center Archauz.

Louise har en master i moderne dans og er uddannet professionel danser fra Balletakademiet og Danshögskolan i Stockholm.

Igennem sit koreografiske arbejde har hun skabt flere værker som er blevet opført i både Danmark og Sverige.

Louise har danset med Claire Parsons Company, Kompagni Equilibrium og thenobco, og arbejdet med koreografer som Örjan Andersson, Anna Koch, Margaretha Åsberg, Magnus Nordberg, Nicolaj Jespersen, Jennifer Hannah, Helle Bach, Palle Granhøj, Jo Strømgren og Jens Bjerregaard.

Louise Friis turnerer i 2009 med Mancopy Dansekompagni i store dele af Verden.

Johan Ohlson (SE)

Danser, Out of Hauz Experiences vol. 2, Rite

Johan Ohlson (SE) har en baggrund indenfor sport, primært svømning og tennis, og begyndte først at danse i 2001 samtidig med at han læste på Teknisk Universitet i Gøteborg i Sverige. Han blev hurtigt bidt af dansen og blev optaget på Ballet Akademiet i Gøteborg, hvor han blev færdiguddannet som danser i 2008. Han har optrådt i forskellige forestillinger i Gøteborg både som danser og koreograf. Han har arbejdet i Gøteborgs Opera, førend han blev ansat i Mancopys faste ensemble fra januar 2009. Johan har medvirket i forestillingen Out of Hauz Experiences vol. 2.

Katri Siipola (FI)

Danser, Out of Hauz Experiences vol. 2, Rite

Katri Siipola (FI) er uddannet ved Den Finske National Ballet. Efter hun blev færdiguddannet som danser i 2001 har hun arbejdet i Grasse, Frankrig for Europa Dance med koreografer som Jose Montalvo & Dominique Hervieu, Mats Ek and Nacho Duato. Derefter arbejdede hun i Tyskland i Aalto Ballett Theater Essen og i Ballet Dresden, Semperoper Dresden (2002-2005), hvor hun blandt andet dansede i værker af f. eks John Neumeier, Uwe Scholtz and Vladimir Derevianko.
I 2005 blev Katri ansat i Tivolis Pantomine Ballet i København, hvor hun dansede hovedpartier i eventyr balletterne Tommelise og Fyrtøjet (koreograferet af Dinna Bjørn i samarbejde med hendes Majestæt Dronning Margrethe), Den Lille Pige med Svovlstikkerne (af Louise Midjord fra Den Kongelige Ballet). Hun har desuden danset i den traditionelle danske pantomime og sammen med Den Kongelige Ballet.
I 2008 gæsteoptrådte Katri med Dansk Danseteater i Tim Rushtons og Michael Kviums forestilling: Passion. Katri blev i januar 2009 ansat som en del af Mancopys faste ensemble. Hun har medvirket i forestillingen Out of Hauz Experiences vol. 2.

Press photo OoH2

Jens Bjerregaard (DK)

Kunstnerisk leder for hhv. Koreografisk Center Archauz® og Mancopy© Dansekompagni, koreograf og danser

Jens Bjerregaard har, på tværs af tendenser og modeluner, fulgt sin egen konsekvente linie i dansk dans. Han er uhyre formbevidst. Hans sprog er på én gang legende og sofistikeret, og han udfordrer konstant sig selv og sine dansere - både i valg af arbejdsform og musik. Han er uddannet i dans og koreografi på Laban Centre of Movement and Dance, London (1989-92), og er blandt de få koreografer herhjemme, som konsekvent dyrker dansen som abstrakt, ikke-teatralsk udtryk. JB beskrives bedst som en bevægelsesarkitekt med et naturligt instinkt for strukturer - ofte inspireret af nutidig kunst og design. Dansens form er medrivende og udviser en særlig "Scandinavian feel", der bygger på formbevidsthed og et godt design.

I 1998 etablerede han sammen med en gruppe professionelle dansere det eksperimenterende ensemble Urban Elves - Ensemblet har høstet flere internationale priser for koreografi og har på grund af det høje kvalitetsniveau været støttet kontinuerligt af TKunstrådets Scenekunstudvalg. Bjerregaard er idémanden bag og kunstnerisk leder af Mancopy© Dansekompagni. Fra 1. juli 2007 startede Jens Bjerregaard desuden som kunstnerisk leder af Koreografisk Center Archauz.

Et Jens Bjerregaard motto: 

Shut_up___Dance__hvid_invert.jpg

Mancopy___Raum___Presse_148_2.jpg

Dominique Porte, koreograf (FR)

Koreograf Out of Hauz Experiences vol. 1

Født og opvokset i Frankrig studerede Dominique Porte dans på Konservatoriet i Avignon og på Nationalcentret for Moderne Dans i Angers. Hun har studeret hos bl.a. Dominique Petit, Dominique Bagouet, Norio Yoshida og Aaron Osborne. I 1989 flyttede hun til Montreal og dansede for koreografer som Marie Chouinard, William Douglas og José Navas. Hun begyndte selv at koreografere i 1993. Hendes arbejde skaffedee hende jobs i Europa og New York (1998)
I august 1999 skabte hun en fast struktur for sit arbejde med kompagniet Système D/Dominique Porte. Siden 1999 har hun været gæstekoreograf på en masse projekter og har modtaget mange bestillinger.
I 2005 modtog hun legat og tog seks uger til Indien for at få inspiration. I løbet af sæson 2006/07 har Dominique Porte været inviteret til at give workshops ved Attakkalari Centre for Movement Arts i Bangalore i Indien.

Rachel Erdos (IL)

koreograf Out of Hauz Experiences vol. 3

Vinder af AICC 2008 (Aarhus International Choreography Competition) med værket Alma. Alma havde premiere i Tel Aviv i 2007 og har spillet flere steder i Tel Aviv og Jerusalem, på The Place i London og i Slovakiet.
Dommerne sagde om Rachel Erdos: Hun er i stand til at skabe en sjælden klarhed fra beskrivelsen af konceptet til det endelige resultat på scenen.
Uddannet danser fra Roehampton Institute, London 1997-2000 og i dans og koreografi fra Laban Centre London 2000-2001. RE blev i 2002 inviteret til at deltage i danse- og teknologiseminaret ‘Live-I’  afholdt af det New York-baserede Troika Ranch Company.  Et intenst kursus med deltagere fra hele verden.
Rachel Erdos koreograferer bestillingsværker for ungdomskompagnier og gymnasier. Hun er prøveleder, produktionsleder for koreograf Sally Anne Friedland og for israelske Fresco Dance Group og koreograf Yoram Karmi.
Rachel Erdos underviser desuden i koreografi, komposition og repertoire på gymnasier rundt omkring i Israel.

Kim Helweg (DK)

Komponist og medvirkende i Nothing Florid. Komponist og musiker i RAUM 

Kim Helweg er føst i 1956. Det første trykte værk af Kim Helweg HVIDHEDEN OG STILHEDEN fra 1975 viser klart hvilke komponister, der påvirkede ham i begyndelsen af karrieren – nemlig Cage og Penderecki.? Et møde med den amerikanske fusionsmusik førte til en periode med jazz/rock kompositioner.? I 1988 vender han tilbage til primært at skrive for klassiske ensembler; dog stadig med mærkbar indflydelse fra jazz/rock’en. ?Fra 1993 følger en mere pågående stil med værkerne Shlag for punksanger og symfoniorkester og det store klaverepos DVOJNIK for to klaverer og orkester indspillet i 1996 og uropført i 2002 i Teatro Colon i Buenos Aires.? I 2002 og igen i 2004 opføres hans første opera: Stalingrad af Holland House på Det Kongelige Teater. Operaen er et resultat af et længere samarbejde med den engelske dramatiker Howard Barker.? Kim Helweg har har tidligere skrevet musik til Jens Bjerregaards forestillinger Spiri, Silent Tales, Shaved, Plucked & Moisturized samt senest til Nothing Florid.

Lars Dahl Pedersen 

Koreograf (Iconic/Ironic: Running Sculpture) 

Lars Dahl Pedersen er i sine koreografier optaget af at finde dansens lyttende og larmende øjeblikke i et detaljeret og særegent univers. Henrik Lyding, Jyllandsposten, har beskrevet det således: ”Men mest er det Lars Dahl Pedersens særlige måde at få sine dansere til at bevæge sig på - en blidhed, en følsom og skrøbelig graciøsitet - der interesserer”. LDP er uddannet danser og koreograf fra Skolen for Moderne Dans ved Statens Teaterskole i 1999 med efterfølgende studier i New York og London. Siden 1999 har han koreograferet forestillinger, som bl.a. er blevet vist på Dansescenen, Arken, GRAN teater for dans, Dansstationen i Malmø og Den Anden Opera. I 2005 skabte han sin første helaftensforestilling ”Rå flade, stille poesi larmer også”. Hans kommende forestilling ”Deranged Elegance” får premiere på Dansescenen i København i november 2008 med efterfølgende turné til Archauz i december.

Kim Glud (DK)

Produktionsleder & Lysdesigner Comfort Guidelines, Stringens, InThrige Festival, RAUM, Iconic/Ironic og Out of Hauz Experiences

Kim Glud (f. 1976) er Koreografisk Center Archauz' faste designer. Det gælder alt fra scenografier til det grafiske udtryk på de enkelte forestillinger. KG er opvokset i Otterup på Nordfyn og begyndte sin karriere som lysassistent på Odense Teater i 1993 og blev senere lys- og videodesigner på teatret. Han er autodidakt og har arbejdet freelance som lys- og videodesigner for Odense Internationale Musikteater (1995 - 2006) og Den fynske Opera (1997 - 2005). I 2005 blev han produktionsleder for Mancopy Dansekompagni og senere fast tilknyttet lys- og scenedesigner for kompagniet. 2006 etablerede han freelancevirksomheden Renderbox. Med Renderbox har Kim Glud lavet lys og video for teatre i Haderslev, Vejle, Vendsyssel, Kerteminde, H. C. Andersen gallashowet (2005) samt DGI Landsstævnet i 2006, der omfattede et havneanlæg med flydepramme og to 40 meter høje siloer.
Kim Gluds designs har været nomineret til Reumert-prisen for bedste forestilling på Odense Internationale Teater med forestillingerne "Lulu - Sometimes in Dreams" (1998), "Her står Du" (2001) og for "The Citizen" (2002).

 

Taneli Törma (FI)

Dancer, Out of Hauz Experiences vol. 2, Rite

Taneli Törmä (FI) har studeret ved skolen ved Den Finske National Ballet. Professionelt uddannet i dans i 2002-05 og Compagnia Zappala Danza/ Modem studio atelier 2007-08. I Finland har han arbejdet ved Den Finske National Ballet/Opera, Det Svenske Teater, Danseteater Raatikko og i adskillige produktioner i Finland og internationalt. Han har også skabt sine egne koreografier ved forskellige former for dansekonkurrencer og forestillinger.
Taneli blev i januar 2009 ansat som en del af Mancopys faste ensemble. Han har medvirket i forestillingen Out of Hauz experiences vol.2.

Ludwig Heimbach (DE)

Scenograf, RAUM

Tegnestuen Ludwig Heimbach Architektur blev etableret i 2004 i Køln. Tegnestuens intention er at udvikle progressive løsninger, som giver  maksimalt potentiale til brugeren. Ludwig Heimbach studerede arkitektur ved Technical University Berlin og ved University of Applied Arts Vienna (Masterclass Wolf D. Prix) og tog eksamen under Prof. zamp Kelp og Prof. Matthias Sauerbruch. Har samarbejdet med mange tegnestuer i Berlin, Barcelona og Køln.

Udvalgte projekter:
YES nää – apartment and retail building 04/05
raumSHIFT – apartment interior, Cologne, 05/07
re.loaded – apartment and retail building 07-
kill me softly – Tomb, Cologne, 07-
I like Corbusier better – Redesign on Mies´ Barcelona-chair, 05
Wolke-Heim – Rooftop remodelling, Cologne 07-

Udstillinger:
Formgedächtnis, plan 05, Köln, designmai, Berlin, 06
Hamburger Architektursommer, 06
Fremdgänger - DAZ Berlin, 00

www.ludwig-heimbach.com

Kay Fingerle og Eghard Woeste (DE)

Scenografer, RAUM

Kay Fingerle og Eghard Woeste studerede arkitektur ved Berlins Tekniske Universitet og Kunstakademiet i København. Begge født 1972. Tegnestuen Fingerle&Woeste blev etableret i 2000 i Berlin.

Udvalgte projekter:
interiour and furniture designs in Shanghai, Milan and Moscow
fashion fair stands bread&butter Berlin 05/06
NotionMotion stageset Copenhagen for Jens Bjerregaard 05
single familiy houses in Germany and Sweden
Exhibitions:
Designmai, Berlin, 06
Hamburger Architektursommer, 06
formgedächtnis, plan 05, Cologne 05
urban images, Copenhagen 01
Fremdgänger - DAZ Berlin, 00
00Staatsoper Berlin, 99
writings and research for Arch+, architecture and theory magazine, Berlin

Kay Fingerle arbejder også som fotograf. Hendes fotografier har været udstillet på forskellige udstillinger såsom: Mies i Berlin, MoMA i New York, Whitechapel Gallery i London, Altes Museum i Berlin
Metamorph 9th Biennale i Venedig.
mies´ tidlige værker ved Goethe Institute i New York, DAZ i Berlin

www.fingerle-woeste.de

Poul Laursen

Koreograf U-Mancopys forestilling, forår 2007

Født i 1958. Har arbejdet som danser ved forskellige kompagnier i Danmark siden 1985.
Har undervist bla. på Skolen for Moderne Dans i København.
Er tildelt arbejdslegat for 2006-2007 fra Statens Kunstfund.
Har arbejdet som koreograf og iscenesætter siden 1999 med forestillinger som:

2006: ”ENGEL” Kaleidoskop støttet af scenekunstudvalget
2005: ”REUNION” Short stories, Dansescenen. Koreograf
2005: ”FORSTAD” Mungo Park. Koreograf
2005: ”GENTAGELSEN” Scenekunstnerisk udviklingsprojekt  
2004: ”KÆRE GUD LAD MIG IKKE DØ PÅ…..” Får 302. Koreograf.
2002: ”NEXT”  Dansolution 1 Dansescenen
2001: ”TREO” Dansolution 2 Dansescenen
2001: ”LOVE” Dansolution 1 vinder af konkurrencen.   
2000: ”SATIE” Kaleidoskop. Kbh. Koreograf og solist.
1999: ”ANATOMISK OPERA” D.J.O. (isc. Kasper Bech Holten). Koreograf.

Poul Laursen har modtaget støtte fra: Statens Kunstfond Kragh-Jakobsens mindelegat, Danseudvalget ved Skuespillerforbundet (arbejdslegat) 2001, Fagudvalget for teater, Puljen for scenekunstnerisk udvikling, Talentudviklingspuljen under Kunststyrelsen


Anders Christiansen 

Koreograf (Stringens)

Anders Christiansen er blevet kaldt for "minimalismens stormester" og "Mr. Strange Guy no. 1" i dansk dans.
Anders Christiansen er en ener på den danske danse- og performancescene. Han har med stor konsekvens fulgt sine egne veje, og han har skabt mere end 25 danseværker, herunder en lang række banebrydende soloforestillinger og flere større ensembleværker. Hans forestillinger er blevet præsenteret i det meste af Verden.

Læs mere om Anders Christiansen her.

Olga Cobos (ES) og Peter Mika (SK) 

Koreografer (Stringens)

Koreografteamet Olga Cobos og Peter Mika etablerede i 2000 deres eget kompagni COBOSMIKA. Deres pågående, eksplosive koreografiske sprog blander dansen med improvisation, elementer fra kampsport og fysisk teater.
Olga Cobos og Peter Mika er begge oprindeligt dansere med store karrierer hos førende europæiske kompagnier herunder Rui Hortas S.O.A.P. Danseteater, Frankfurt og hos Russell Maliphant i London.

Læs mere om Olga Cobos og Peter Mika her

Maxim Iioudine (RU)

Komponist (Stringens)

Maxim Iioudine blev født i Moskva i 1968 og studerede fra 1973 violin, klaver og trommer på Moskvas Musikkonservatorium. Efter eksamen i 1989 rejser han rundt som musiklærer og optræder som bratschsolist.  I 1990 bliver han ansat i Frankfurtoperaens orkester. Der får han den første kontakt med moderne dans og har siden 1994 arbejdet for Frankfurt Balletten. I 1995 medvirker han i et monumental værk skabt af Frankfurt Ballett „Eidos:Telos“ og som turnerede til næsten alle væsentlige teaterscener i Verden. Hans improviserede fortolkninger af partituret til dokumentarfilmen om William Forsythe vandt førstepris ved Stockholm Film festival for årets bedste musikvideo. Siden 1999 komponerer han jævnligt musik til moderne danseforestillinger og arbejder bla. for dansekompagniet Rui Horta, Ballet Gulbenkian, Bratislava danseteater, Cobosmika.company og for musikerne Carlos Gomez (Barcelona), Arto Lindsay (NY), Dougie Bowne (Lounge Lizards, Laurie Anderson) m.fl.
I 2002 skaber han i samarbejde med danser og koreograf Allison Brown en interaktiv performance for dans og musik til Korzo teateret i Haag med musikalske improvisationer baseret på samme teknikker som til William Forsythes værker.

Sayaka Kaiwa (JP)

Danser (Stringens/Comfort Guidelines forår 2007, Stringens forår 2008) 

Sayaka Kaiwa blev født i Miyagi, Japan og voksede op i Saitama, Bangkok, Amherst, New York og Bruxelles. Hun elskede at danse som barn og begyndte at studere moderne dans, koreografi og andre relaterede former ved Hampshire College (MA, USA). Efter endt eksamen i 2003, flyttede hun til New York City for at videreudvikle sin danseundervisning. I juni 2006 færdiggjorde hun sin uddannelse ved P.A.R.T.S. (Bruxelles) andet niveau. Hun modtog flere legater fra den japanske regering såsom Asia Europa-Fonden, DanceWEB, etc. og hun har arbejdet og medvirket i værker af mange koreografer såsom Anna Teresa De Keersmaeker, William Forsythe og Trisha Brown/Lance Gries. Hunhar også selv koreograferet et par værker. Hun har netop turneret med soloen "Traces of sigh" i Europa med P.A.R.T.S.

Patrick Mueller

Danser (Stringens/Comfort Guidelines, forår 2007)

Patrick Mueller studerede dans, teater og visual arts ved Pomona College (Claremont, CA, USA).  Han deltog to år i American Dance Festival og fortsatte sin træning gennem sine tre år i New York. I 2005 bragte han et år på at blive master i koreografi og performance ved universitetet i Ohio.

Samtidigt dansede han i New York for Troika Ranch Dance Theatre og optrådte i projekter med Mark Jarecke, Paige Martin m.fl.  Fra 2004-05 arbejdede Patrick som assistent for Neil Greenberg samtidigt med at han videreuddannede sig.

I 2006 modtog Patrick et legat for at kunne studere i Düsseldorf. For tiden arbejder han for koreograf Ben J. Riepe og arbejder samtidigt som assistent for Sabine Seume Ensemble.

Patricks træning og professionelle arbejde omfatter moderne teknikker med et funderet i ballet. Han har indgående erfaring med improvisation og kontakt-improv, både som koreografisk redskab og i forestillinger.  Han har medvirket i rent bevægelse over regulært danseteater til bevægelsesteater og performance. Hans uddannelse og professionelle virke inkluderer desuden billedkunst, installation og kostumedesign.

Kristina Veit (DE)

Danser Out of Hauz Experiences, RAUM, Stringens, Comfort Guidelines, Too Late2

Kristina Veit er uddannet fra universitetet for Musik og Scenekunst, Frankfurt i 2001. Hun har siden arbejdet for forskellige koreografer og kompagnier i Tyskland, Østrig, Schweitz, Spanien og DK. Udover sine egne koreografier har hun også instrueret to korte programmer for unge koreografer. Som Artist in Residence deltog hun i 2005 i Satiate-festivalen i Montevideo.

Hun er fast ensemblemedlem af Mancopy© Dansekompagni, hvor hun i foråret 2006 debuterede i og fik stor succes med forestillingerne toolate2 og Comfort Guidelines.

Mancopy___Raum___Presse_228.jpg

Eve Garnier (FR)

Danser 2005-

Eve Garnier er uddannet fra hhv. Conservatoire Marius Petipa, Conservatoire National Superieur de Paris og Classical ballet school Colas-Vaucher, Paris. EG har danset for en række af Danmarks nutidige koreografer herunder Tim Feldmann, Helen Saunders Anette Wiesner og Helle Bach samt danset i operaproduktioner bl.a. på Det Kongelige Teater.

Fra 1998 blev Eve Garnier fast medlem af Urban Elves – Jens Bjerregaards første kompagni, hvor hun har medvirket i de fleste produktioner. EG er fast ensemblemedlem af Mancopy© Dansekompagni.  

Mancopy___Raum___Presse_121_2.jpg

Kang Ma (CN)

Danser 2007-

Kang Ma er uddannet på Beijing Dance Academy i 2004. Under hans uddannelse har han været i residency hos det franske kompagni IXKIZIT. Kang Ma har  i 2004-2007  været danser i Guangdong Modern Dance Company i Kina. Kompagniet har bl.a. turneret i USA, Canada og flere europæiske lande.  Kang Mas egne koreografier har været vist i Kina og i Paris. KM er fast ensemblemedlem af Mancopy Dansekompagni.

Mancopy___Raum___Presse_45_2.jpg

 

Wencke Kriemer 

Danser - RAUM og Iconic/Ironic

Wencke Kriemer er uddannet som moderne danser og underviser ved Institur for teater og musik i Leipzig, Tyskland.
AHun arbejde freelance med adskillige kompagnier og koreografer i Schweitz, Luxemburg og Tyskland som fx. Alias Company i Geneve, Company Unit.Control i Luxemburg og Company Toula Limnaios i Berlin.
I 2000 blev hun ansat i kompagniet ved By-teatret i Hildesheim, Tyskland, hvor hun arbejdede indtil 2007 under den portugisiske koreograf Carlos Matos' kunstneriske ledelse. HUn medvirkede i alle hans produktioner og fik tillige mulighed for at arbejde med korografer som Jean Renshaw, Henrik Kaalund, Carlos Cortizo, Martina LaBonte og Benvindo Fonseca.
I denne periode begyndte hun også regelmæssiggt at skabe egne værker til kompagniet og at undervise kompagniet i morderne danseteknikker.

Mancopy___Raum___Program_168.jpg

Werner Nigg (CH) 

Danser RAUM og Out of Hauz Experiences

Schweitzeren Werner Nigg er uddannet danser i hhv. Rotterdam og Zürich. I Schweitz har han desuden oprindeligt taget en uddannelse som landmand. Han har siden 2003 arbejdet med adskillige kompagnier i Holland og Frankrig og deltaget i en stor mængde workshops og masterclasses indenfor forskellige stilarter.
Siden 2002 har Werner Nigg desuden selv koreograferet værker både i Holland, Tyskland og Italien.

Mancopy___Raum___Presse_409.jpg

Lodie Kardouss

Danser - RAUM og Out of Hauz Experiences

Lodie Kardouss begyndte sin uddannelse i Frankrig inden for juniorballet og færdiggjorde hendes professionelle træning ved P.A.R.T.S, Performing Arts Research and Training Studios, Anne Teresa De Keersmaeker's skole for moderne dans i Bruxelles.

Siden da har hun medvirket ved Charleroi-Danses (B), Michèle Anne De Mey's dansekompagni og med Jean Abreu danse Kompagni (U.K), The Forsythe Company i « Human Writes » en installation/performance i Bruxelles samt Mancopy Dansecompagni. Udover at optræde har LK givet workshops i moderne dans og stepdans. Paralelt med dette arbejder hun for the Bal Moderne og skabte dansen « love, Amour, Amor » med Gabor Varga.

I samarbejde med dansere og koreografer har hun skabt UNIKvzw, en belgisk organisation der udbyder et vidt spænd af danseklasser og workshops for amatører, semiprofessionelle og professionelle.

Mancopy___Raum___Presse_371.jpg

Lasse Mauritzen

Hornist (RAUM) 

Lasse Mauritzen er født i 1975. Han er uddannet i Tivoligarden og har privat taget undervisning hos hhv. Bjørn Fosdal, Ola Nilsson og Hugh Seenan.

Han har været ansat 1995-97 i DR Radiounderholdningsorkestret, 1997-2006 i Det Kongelige Kapel og er pt. ansat som 1. hornist i DR Radiosymfoniorkestret. Han er desuden på prøve som 1. hornist i BBC Symphony Orchestra.

Lasse Mauritzen er en flittigt benyttet solist i ind- og udland.


Mathias Reumert

Percussion (RAUM)

MATHIAS REUMERT er en dansk slagtøjsspiller, producer og komponist. Han har spillet i U.S.A., Mexico, Frankrig, Korea og i hele Skandinavien og har modtaget førstepris in International Gaudeamus Interpreters Competition 2007 i Amsterdam, Holland, den første slagtøjssolist, der har opnået det siden 1979.




Reumert spiller indenfor et stort spektrum af musikalske genrer: klassisk, avantgarde, improvisation, musikteater og elektronica.

Samtidigt med alt det er Reumert ofte solist med orkestre. Han har spillet ved siden af Evelyn Glennie og Steven Schick i Los Angeles Philharmonic’s Green Umbrella koncerterne i Walt Disney Concert Hall, og er medlem af det prisvindende danske percussion/electronics ensemble PACE Percussion Trio (www.paceonline.dk).

www.mathiasreumert.com

Thomas Rischel

Klaver (RAUM

Thomas Rischel er født 1961. Efter et studieophold i Italien 1989-90 tog han diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1991 og har siden arbejdet som pianist på et utal af felter:

Lige fra sangakkompagnement på det klassiske område, hvor han har holdt adskillige koncerter og foretaget flere indspilninger, over operarepetition både på Det Kgl. Teater, Den Anden Opera, Holland House og Malmø Musikteater, til et udstrakt arbejde med musicals, vaudeviller, kabaret’er og andre former for musikdramatik på bl.a. Det Ny Teater, Gladsaxe Teater, Østre Gasværk Teater, Hofteatret m. fl.

Sammen med operasangerne Jan Lund og Elsebeth Dreisig turnerer han for tiden med den utraditionelle forestilling To Mand Frem For En Diva, som er produceret af deres eget operakompagni, DogmeOpera.

Ligeledes har han arbejdet som kapelmester, bl.a. på Det Nordjyske Operakompagnis berømmede opsætning af Fra Berlin til Broadway med Kurt Weill og Folketeatrets musikforestilling Skyggen over H.C. Andersens eventyr af samme navn.

Som solist har han bl.a. optrådt med Aalborg Symfoniorkester, og som ensemblemusiker med de københavnske symfoniorkestre, Radiokoret og ikke mindst med Athelas-ensemblet, bl.a. i Kina og i Storbritannien. Han har også optrådt i Norge, Sverige, Tyskland, Italien og USA.

I det daglige er han ansat på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Statens Teaterskole.

Han har modtaget bl.a. Københavns Amts Kulturpris, Thyra Händlers legat og midler fra Dronning Ingrids Romerske Fond.

John Ehde

Cello (RAUM)

John Ehde er født i Stockholm og uddannet ved Det Jydske Musikkonservatorium hos professor
Asger Lund Christiansen. Fortsatte studier i Wien hos professor Wolfgang Herzer. I Wien har han vikarieret i Statsoperans orkester og i Wiener Philharmonikerne.
Fra 1989-1999 var han solocellist i Helsingborgs Symfoniorkester.
John Ehdes karriere er præget af stor mangfoldighed: solokoncerter med klaver og med orkester,intensiv beskæftigelse med den nye og grænseoverskridende musik samt optræden som dirigent,solist og formidler ved de populære børnekoncerter.
Han er bl.a medlem af danske LINensemble som har optrådt ved festivaler i bl.a Skandinavien, England, Albanien, Vietnam og Hong Kong.
CD indspillinger for Dacapo,Kontrapunkt,Classico og Caprice Records.

Iker Arrue-Mauleon (ES)

Danser Stringens, Iconic/Ironic Out of Hauz Experiences og RAUM (E08)

Iker Arrue-Mauleon er uddannet danser i Madrid og London. Han er blevet anerkendt gennem engagementer ved såvel Losdedae Dance Company, under Chevi Muradays ledelse, som via arbejdet i Carmen Roches Ballet, hvor han arbejdede med Pascal Touzeau fra Frankfurt Balletten. Ved siden af arbejdet som assisterende koreograf i mange forskellige produktioner, har han også deltaget i en stor mængde tiltag med det formål at gøre unge interesserede i, og give dem en bedre forståelse for, den moderne dans. Gennem de sidste to år, har Iker arbejdet som freelancedanser, mest for Cobosmika-Company i Spanien og Mancopy Dansekompagni i Danmark.

Cristina Caprioli (SE)

Koreograf (too late2)

Cristina Caprioli er født og opvokset i Norditalien. Allerede tidligt studerede hun dans og udviklede hurtigt interesse for moderne dans. Hun har arbejdet som danser og dansepædagog bl.a. i New York, Sverige, Tyskland og Østrig. Hun kom til Stockholm i 1983 og har siden været bosat her. I begyndelsen af 90'erne begyndte hun at udvikle sig som koreograf. Cristina Caprioli har de sidste fem år desuden været kunstnerisk leder og koreograf for ccap som er en konstellation af kunstnere, der har arbejdet intenst for Cristina Caprioli i flere år. Dansere med stor kunstnerisk integritet, fysisk klarhed, og styrke. Instititutionen producerer forestillinger men også laver installationskunst, videoværker, workshops, seminarer og andre kunstpædagogiske projekter. Cristina Caprioli har herigennem skabt sig en indiskutabel position som en af Sveriges betydeligste koreografer og hendes forestillinger har høstet international anerkendelse.

Kendetegnende for hendes stil er en intellektuel og følsom undertone, der motiverer hende og hvorfra interessen for bevægelse og den dansende krop udspringer. Cristina Caprioli viser med stor klarhed den dansende krop som en endeløs kilde til erkendelse. Hun hylder dansen som den kunstform, hvor der opstår et filosofisk spændingsfelt mellem krop og intellekt. Hendes arbejde foregår i mellemrummet mellem bevægelse og tanke. Detaljer, kompleksitet og klarhed er bærende elementer i Cristina Caprioli's æstetik og er tætheden og strengheden i hendes kompositoriske strukturer.

Med too late2 er Cristina Caprioli for første gang gæstekoreograf i Danmark.

Michael Breiner

Lysdesign (Comfort Guidelines, Noting Florid & MIMIC)

Michael Breiner startede som lystekniker og afvikler på Dr. Dante i 1997 og har igennem mange år lavet lysdesign til en lang række forestillinger, navnlig på københavnske teatre som Kaleidoskop, Kanonhallen, Dansescenen, Den Anden Opera, Corona Danseteater, Mungo Park m.m. Navnlig indenfor de seneste år, har MB særligt focuseret på danseteatret og har arbejdet som lysdesigner på Jens Bjerregaards tidligere produktioner - fx. Motion Notion, Shaved Plucked & Moisturized og Beatiful Breakdown. MB underviser også på Statens Teaterskole.

Thomas Nørskov Andreasen (DK)


Danser (Comfort Guidelines og too late2)

Thomas Nørskov Andreasen er uddannet fra Skolen for Moderne Dans i København og blev færdig i 2003. Han har siden undervist og medvirket som danser i adskillige produktioner, senest i forestillingen Rå Flade af Lars Dahl Pedersen men har også tidligere danset i Jens Bjerregaards forhenværende kompagni Urban Elves i forestillingerne Beautiful Breakdown og Motion/Notion. Desuden har TNA danset bl.a. for Flying Pigs Productions og Åben Dans.

Gabriella Grundemar (SE)

Danser (Comfort Guidelines)

Gabriella Grundemar er uddannet ved Skolen for Moderne Dans/Statens Teaterskole og arbejder freelance som danser, koreograf og underviser. Hun har siden 2001 medvirket i og koregraferet en masse forestillinger på fx. Dansescenen i DK men er en også ofte benyttet danser på svenske scener i fx. Stockholm, Göteborg og Malmø.

Bark (DK)

Designere (Kostumer Comfort Guidelines)

To piger, nemlig Ann-Christine Rørvang og Camilla Holm er uddannet designere fra Odense Designskole i 2001. Sammen med konstruktør Sofie Holm laver de tøj til helte og heltinder og er i højere grad end af trends, inspireret af heroiske digte, historie og samfund som fx. dansk arkitektur, smør! og funktionalisme.

De har tre butikker i DK, Odense, København K og på Nørrebro. Desuden sælges deres kollektioner i Helena Christensens butik i New York.

Læs mere om Bark her

 

 

 Biografier


 

© 2007 · Mancopy · Valdemarsgade 1 · 8000 Århus C · T : +45 8693 0009 · E : mail@mancopy.dk